Aflæsning af data i Risk Mappet

En guide til at aflæse data i Risk Mappet

Risk Mappet er et redskab, som kan bruges til at dykke ned i detaljerne i en undersøgelsen og få et dybere billede fordelt på afdelinger og undersøgelsesområder. Denne artikel vil forklare og uddybe, hvordan man kan aflæse og fortolke informationerne i Risk Mappet, med fokus på følgende punkter:

Risk mappet hjælper dig til at udpege områder på tværs af afdeling og virksomhed, som udgør en risiko for stress, arbejdsskader, sygefravær eller andet hos de ansatte og derfor bør prioriteres. Modsat kan Risk Mappet også bruges til at finde virksomhedens keydrivers, altså hvad der fungere godt i virksomheden, som man skal holde fast i.

Det anbefales at have læst Introduktion til Risk Mappet for at forstå denne artikel bedre.


 

Farvekodning - Ressourcer og forbedringer

Ved første øjekast, kan Risk Mappet godt være et overvældene billede af en masse tal og data. Dog kan man hurtigt få et godt overblik over de forskellige data og bruge Risk Mappet som et uundværligt værktøj. Risk Mappet er inddelt i farver, som indikerer hvilke kategorier der er henholdsvis lav, medium og høj risiko i hver afdeling.

Farverne kan fortolkes således:

🟢 LAV RISIKO - Disse er ressourcer på jeres arbejdsplads

🟡 MEDIUM RISIKO - Der er plads til forbedringer

🔴 HØJ RISIKO - Der bør ske forbedringer med det samme

Nogle kategorier i Woba er ekstra "følsomme". Dette et kategorier med nultolerance som f.eks. krænkende handlinger. Hvis der bare er én negativ besvarelse til et spørgsmål i denne kategori, vil den vise sig som rød og dermed høj risiko. Dette er fordi, at enhver indmelding af sådan adfærd skal tolkes som høj risiko og noget der skal prioriteres for at få forbedringer med det samme.

Du kan trykke på en farve i Risk Mappet for at se scorens fordeling på spørgsmål i den tilhørende kategori. Læs mere om at dykke ned i Risk Mappet.


 

Rækker og kolonner i Risk Mappet

Den nemmeste måde at aflæse Risk Mappet, er ved at tage en kolonne og række af gangen. Rækkerne er felterne vandret langs tabellen og kolonnerne er felterne lodret langs tabellen. Herunder bliver hver række og kolonne uddybet. 

Række #1 (overkategori): Den øverste række i Risk Mappet viser de overordnede kategorier.

Række #2 (underkategorier): Viser overskrifterne til kolonnerne der ligger under. En del af disse overskifter er de underordnede kategorier som scorerne vises for. 

Række #3 - #x (data): De resterende rækker i Risk Mappet viser data til de tilhørende overskifter fra række #2. Det vil sige at du i disse rækker kan se afdelinger, deltagelse, total score, ændring siden sidste undersøgelse, samt scores for de underordnede kategorier.

Kolonne #1 (afdelinger): Viser hvilken afdeling dataene i kolonnerne ud for tilhører. I øverste række i første kolonne vises de totale score for hele virksomheden. Dette er resultater fra alle afdelinger eller en valgt filtrering samlet til én score. Både samlet deltagelse, total score, ændring siden sidste undersøgelse og score til alle kategorier vises ud fra denne.

Kolonne #2 (deltagelse): Viser den procentvise andel af medarbejdere der har besvaret undersøgelsen, fra den pågældende afdeling som angår i kolonne #1. Derudover kan man også se hvor mange medarbejdere der har besvaret undersøgelsen, ud af det samlede antal medarbejdere i afdelingen.

Kolonne #3 (total score): Viser den totale score for hver afdeling. Den totale score er et resultat baseret på scoren fra alle spørgsmål og kategorier. Ved siden af den totale score vises et enten grønt eller rødt tal i parenteser. Dette tal indikerer, hvor meget gennemsnittet for afdelingen varierer fra det totale score gennemsnit på tværs af hele virksomheden. Hvis gennemsnittet for afdelingen ligger under virksomhedens gennemsnit, vil det være et rødt negativt talt. Hvis gennemsnittet for afdelingen modsat ligger over virksomhedens gennemsnit, vil det være et grønt positivt tal.

Kolonne #4 (ændring siden sidste undersøgelse): Vises ændring i forhold til en valgt benchmark undersøgelsen. Dette gør det muligt at sammenligne resultaterne fra en undersøgelse på tværs af afdelinger, med en lignende tidligere undersøgelse - f.eks. en APV fra to forskellige år. For at få data til at vise i denne kolonne, skal du vælge en Benchmark undersøgelse i filtreringen, som du ønsker at sammenligne med. 

Kolonne #5 - #x (scores): Viser totale scores for kategorien til den tilhørende afdeling. Alle de farvede felter i Risk Mappet er interaktive og hvis du trykker på dem får du en masse uddybende information og genveje til at gøre en række ting, som f.eks. hente anbefalinger og oprette handlingsplaner. Såfremt der står (-) i et felt ud for en afdeling, er det fordi der er for få besvarelser til, at resultatet fra afdelingerne kan vises separat – dette skyldes anonymitetsgrænsen for undersøgelsen.

Tip: Læs mere om hvordan dataene i de interaktive felter skal aflæses: → Dyk ned i Risk Mappet