👨🏼‍🔬 Sådan arbejder Woba forskningsbaseret

Formål med Wobas forskningsbaserede fundament

Woba er sat i verden for at hjælpe HR, HSE, ledere og medarbejdere med at bruge medarbejder-feedback til at forudse og forebygge stress, sygefravær og tab af talent.
For at det kan lykkes, skal den viden, I handler på, være både pålidelig og valid. Derfor er hele Wobas løsning bygget på et forskningsbaseret fundament - både teoretisk og metodisk.

Vi genopfinder ikke nye måder at forstå trivsel på men bygger i stedet videre på det, der virker og allerede er dokumenteret.

🔬 Wobas forskningsbaserede metode

1. To domæner - ét fundament

Wobas tilgang er funderet i to uadskillelige domæner:

Metodisk fundament: Kvantitativ tilgang med fokus på validitet og reliabilitet
Teoretisk baggrund: Anerkendte teorier og forskning inden for arbejdspsykologi og trivsel

En stærk metode er værdiløs uden anerkendt teori – og omvendt. Begge dele skal være dybt forankret for at skabe datadrevet viden, man kan stole på.

2. Woba er født ud af forskningen

Wobas metode er baseret på førende forskningsinstitutioner og aktører:

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
Karolinska Institutet
WHO og EU-OSHA
OSHwiki & PRIMA-EF-modellen
IGLO-rammen: Forebyggelse skal ske på individ-, gruppe-, ledelses- og organisationsniveau – og være en del af kulturen.

3. Centrale teorier bag Woba

Af “klassiske værker” og rapporter, som har defineret hele forskningsområdet omkring trivsel og arbejdsmiljø på arbejdspladsen, arbejder vi blandt andet ud fra:

Social Exchange Theory – Homans (1958), Blau (1964)
Equity Theory – Adams (1963)
Job Demands-Resources Model – Bakker & Demerouti (2007)
Burnout Theory – Maslach & Jackson (1981)
Utrecht Work Engagement Scale – Schaufeli et al. (2007)

4. Målemetoder og reliabilitet

Vi anvender forskellige måleniveauer:

Binære svar (ja/nej)
Nominale svar (multiple choice)
Ordinale svar (Likert-skala, fx 5-punkt)
11-punktsskalaer (for mere nuance)
Kvalitative kommentarfelter

Vi anvender oftest 5-punkt Likert, som er bredt anerkendt i socialvidenskabelig forskning.

Spørgsmålene er udarbejdet i overensstemmelse med:

Adcock & Collier (2001): Measurement Validity
Bækgaard et al. (2010): Metoder i Statskundskab

Dette sikrer både høj reliabilitet (troværdighed) og validitet (præcision, fravær af målefejl).

💡 Tips til brug

Del Wobas forskningsgrundlag med jeres ledelse – det giver tryghed og tillid til data
Brug det som argumentation i samarbejde med tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljøorganisationen

❓ Ofte stillede spørgsmål

Er alle spørgsmål i Woba forskningsbaserede?
→ Ja. Hvert spørgsmål er kvalificeret med teoretisk, empirisk eller institutionel baggrund.

Hvorfor er metode og teori begge vigtige?
→ Uden teori ved du ikke, hvad du måler. Uden metode ved du ikke, om du måler rigtigt.

Hvordan adskiller Woba sig fra andre survey-løsninger?
→ Nej. Hvor andre, traditionelle systemer måler trivsel, hjælper Woba jer med at forebygge mistrivsel, stress og fravær.

🔗 Relaterede artikler

Sådan vælger du den rigtige spørgeramme
Hvad er IGLO-modellen?
Dataetik og anonymitet i Woba

✅ Tjekliste før du går videre

☐ Ved du, hvilke teorier Wobas tilgang bygger på?

☐ Forstår du, hvordan Woba sikrer validitet og reliabilitet?

☐ Har du delt denne viden med relevante stakeholders?

📅 Sidst opdateret: 30. juli 2025
📞 Brug for hjælp? Kontakt os via support@woba.io eller brug livechatten i højre hjørne.

🌍 Want this article in English? Click here:
How Woba ensures scientific validity in your workplace surveys (EN)