En guide til hvordan vi måler og beregner data i Woba Analytics
Denne artikel er en guide til, hvordan vi måler og beregner data fra undersøgelser i Woba, samt hvordan de forskellige skalaer skal forstås. Følgende skalaer bliver uddybet:
Der er tre forskellige scores man kan få vist i Woba Analytics. Den totale score, en score baseret på svarfordelingen og Employee Net Promoter Score. Denne artikel vil forklare og uddybe hvordan disse tre skal fortolkes.
Ved spørgsmål vedr. data, beregninger el.lign. kan Julian Raymond Blok kontaktes direkte på mail jr@woba.io.
Total score
Resultater i Woba har til formål at give dig et samlet et overblik over medarbejdernes besvarelser. Det samlede resultat Total score vises som en farvekodet smiley med tilhørende skala. Denne skala går normaltvist fra 0 til 4 og er baseret på Wobas 5-punkts skala. Det er dog også muligt at lave eNPS undersøgelser i Woba, hvor skalaen går fra -100 til +100. Du kan læse om eNPS længere nede i denne artikel. Derudover kan du også bruge en vurderingsskala som går fra 0-10.
5-punkts skala
Når medarbejdere besvare en undersøgelse med 5-punkts skala, kan de vælge mellem 5 forskellige smileys, som hver er tilknyttet en værdi fra 0-4. Således svarer 0 til den sureste smiley og 4 til den gladeste smiley osv.
Skalaen er beregnet ud fra følgende smileys:
Ud fra disse smileys beregnes en gennemsnitlig Total score som herefter vises som én af tre smileys, baseret på følgende gennemsnitsværdier:
😫 Rød 0-2,5 😐 Gul 2,6-3,0 😁 Grøn 3,1-4,0
11-punkts skala
Når medarbejdere besvare en undersøgelse med 11-punkts skala, kan de vælge mellem 11 forskellige tal fra 0-10. Her svarer 0 til den sureste smiley og 10 til den gladeste smiley osv. 
Ud fra disse smileys beregnes en gennemsnitlig Total score som herefter vises som én af tre smileys, baseret på følgende gennemsnitsværdier:
😫 Rød 0-3 😐 Gul 4-6 😁 Grøn 7-10
Ovenstående inddeling er normative grænseværdier, der har til formål at nudge lederen, HR, AMO, samt andre relevante aktører til at handle på de aktuelle resultater.
Således er det f.eks. lettere at falde i henholdsvis den røde og grønne kategori end den gule kategori, da de to førstnævnte kategorier indikerer, når noget fungerer som en ressource eller risiko. Det er netop risici og ressourcer, der er væsentlige at få frem i lyset, for at kunne handle proaktivt på forhold, der har betydning for medarbejdernes trivsel.
Den grønne kategori Styrker skal forstås som positive ressourcer, der fremmer medarbejdernes glæde og produktivitet i arbejdet.
Den gule kategori Hold øje indikerer, at der er forhold på arbejdspladsen, der bør holdes øje med.
Den røde kategori Prioriteter indikerer, at der højst sandsynligt er forhold på arbejdspladsen eller i arbejdet, som de ansatte er utilfredse med.
Tip: du kan se, hvordan du henter forskningsbaserede anbefalinger til din virksomheds risikoområder her: → Hent anbefalinger
Svarfordeling
Scoren der vises i Svarfordelingen er udelukkende baseret på antallet af medarbejdere, som har besvaret henholdvis positivt, neutralt eller negativt.
En medarbejder har besvaret positivt på et spørgsmål, ved at vælge en af de to glade smileys 
, neutralt ved at vælge den neutrale smiley 
og negativt ved at vælge en af de to sure smileys 
.
Alle svarene fra hver medarbejder i en undersøgelse bliver inddelt i de tre kategorier. Det betyder, at en medarbejders positive, neutrale og negative svar fordelt mellem alle spørgsmålene i en undersøgelse, bliver talt sammen. Derefter er det til sidst muligt at se, hvor stor en del af den samlede svarfordeling for en medarbejder, som positive, neutrale og negative svar udgør. Hvis positive svar udgør den største del, vil medarbejderens besvarelse blive talt med som positiv i svarfordelingen. Spørgsmål der bliver sprunget over, er ikke talt med i svarfordelingen.
Tallet i parentesen som vises ved siden af den procentvise andel, viser antallet af medarbejdere der er i hver gruppe af besvarelser. Svarfordelingen tager derfor kun udgangspunkt i indsendte besvarelser og har ikke noget at gøre med folk som ikke har besvaret undersøgelsen.
Herunder er et eksempel på hvordan, svarfordelingen til en undersøgelse med 200 besvarelser kan fortolkes:
I svarfordelingen på billedet, har 53% (svarer til 106 medarbejdere) en positiv besvarelse og derfor givet flest spørgsmål en af disse to smileys:
Dernæst har 21% (svarer til 43 medarbejdere) en neutral besvarelse og derfor givet flest spørgsmål denne smiley:
Til sidst har 26% (svarer til 51 medarbejdere) en negativ besvarelse og derfor givet flest spørgsmål en af disse to smileys:
Bemærk: svarprocenten og de tilgrundliggende tal for udregningerne i svarfordelingen er afrundet for at gøre Overblikket lettere aflæseligt. Derfor er det ikke altid, at procenterne tilsammen giver 100% eller antallet af medarbejdere i parenteserne tilsammen giver antallet af besvarelser i en given undersøgelse.
Employee Net Promoter Score (eNPS)
9 til 10 = Promoters: Glade og loyale medarbejdere. De holder af deres job og af virksomheden. De vil med stor sandsynlighed anbefale virksomheden til deres venner7 og 8 = Passiver: Denne medarbejdergruppe er ofte ikke særligt engageret og kunne være på udkik efter et nyt job, hvis muligheden opstår.
Den totale eNPS for undersøgelsen bliver udregnet på en skala fra -100 til +100 og udregnes som procentdelen af promoters minus procentdelen af detractors ligesom nedenstående formel:eNPS = Promoters (%) - Detractors (%)
En score i intervallet -1 til -39 vises som en gul neutral smiley:
En score i intervallet -40 til -100 vises som en rød sur smiley:
Tip: du kan læse mere om hvordan man laver en eNPS-undersøgelse her.