En guide til at dykke ned i data fra Risk Mappet
Risk Map kategoriserer scorer baseret på emner og kategorier inden for en undersøgelse. Y-aksen viser afdelinger, som kan udvides for at vise underafdelinger og individuelle medarbejdere, hvis undersøgelsen ikke er anonym. X-aksen viser emner og kategorier. Hver celle i risk mappet repræsenterer scoren for den afdeling i en bestemt kategori, med farver der angiver præstation (f.eks. rød for lave scorer, gul for middel, grøn for høje). Scorer beregnes som gennemsnit af svar, tilpasset en skala type (5-punkt, 11-punkt, eNPS), og justeret for specifikke betingelser, såsom nul-tolerance kategorier, eksempelvis krænkende handlinger, der altid vil vises som rød, hvis en hændelse er rapporteret.
De farvede felter i Risk Mappet er interaktive felter, hvilket vil sige, at du kan trykke på dem, for at dykke ned i den data der ligger til grund for scoren. Når du klikker på et område, får du adgang til følgende dybdegående information:
1. Tidslinje diagrammet "Engagement over tid" viser data over tid fra flere undersøgelser. Hvis kun én undersøgelse er tilgængelig, vises i stedet et søjlediagram.
2. Detalje siden inkluderer også en opdeling af scorer og kommentarer for hvert spørgsmål i den valgte kategori samt benchmarking-data til sammenligning (Hvis tilgængeligt).
3. Scorens farver vises ved hjælp af et trafiklys-system (rød/gul/grøn) baseret på foruddefinerede tærskler for forskellige skalaer, såsom 5-punkt, 11-punkt og eNPS skalaer.
Grundlæggende kan du se to typer af data når du dykker ned i Risk Mappet. Denne artikel uddyber disse to:
- Score fordelt på kategori
- Total score til kategori
- Svarfordeling til kategori
- Hvordan udregnes svarfordelingen?
- Score fordelt på spørgsmål
- Total score på spørgsmålsniveau
- Svarfordeling på spørgsmålsniveau
Score fordelt på kategori
Total score
Når du trykker ind på et felt i Risk Mappet, vil du blive vist de tilgrundlæggende data for kategorien. Øverst vises data der er baseret den samlede kategori.
Til venstre vises den totale score for kategorien, med en tilhørende smiley. Denne score tager udgangspunkt i hele virksomheden.
Hvis du har valgt en benchmark undersøgelse i filtreringen, vil sammenligningsdata blive vist under Ændring siden sidste undersøgelse.
Svarfordelingen
Svarfordelingen viser fordelingen af henholdsvis positive, neutrale, negative og skippede svar til kategoriens spørgsmål.
Procentdelen er målt på svar niveau og tager udgangspunkt i, hvor mange svar på et spørgsmål, der er indsendt til hver fordeling ift. det samlede antal svar til spørgsmål i kategorien.
Tallet i parenteserne er målt på medarbejderniveau og tager udgangspunkt i, hvor mange medarbejdere antallet af svar i fordelingen svarer til. Dette tal bliver altid afrundet til det nærmeste heltal.
Hvordan udregnes svarfordelingen?
Tip: du kan læse mere om hvordan vi måler og beregner data her: → Sådan måler vi og beregner vi data
Score fordelt på spørgsmål
Længere nede på siden kan du se score og svarfordeling fordelt på hvert enkelt spørgsmål i kategorien.
Yderst til venstre vises underkategorien som spørgsmålet hører under, hvilket nummer spørgsmål i undersøgelsen det er, samt selve spørgsmålet der vises data for.
Total score
I midten vises den totale score for spørgsmålet, baseret på alle medarbejdere. Hvis du har valgt en benchmark undersøgelse i filtreringen, vil sammenligningsdata blive vist under Ændring siden sidste undersøgelse.
Tip: du kan til hvert spørgsmål hente anbefalinger og oprette handlingstiltag direkte.
Benchmarking
På spørgsmåls niveau kan små ændringer i spørgsmålsformuleringen betyde, at et nyt spørgsmål oprettes, men stadig benchmarkes mod et spørgsmål med en anden formulering fra en tidligere undersøgelse. Hvis der ikke findes et match, vil der ikke være nogen benchmark.