Gå til indhold
Dansk
  • Der er ingen forslag, da søgefeltet er tomt.

Sådan måler og beregner vi data i Woba Analytics

En guide til, hvordan dataopsamling, beregninger og skalaer fungerer

Screenshot 2024-09-24 at 14.07.50

Denne artikel er en guide til, hvordan vi måler og beregner data fra undersøgelser i Woba, samt hvordan de forskellige skalaer skal forstås. Følgende skalaer bliver uddybet:

Der er tre forskellige scores man kan få vist i Woba Analytics. Den totale score, en score baseret på svarfordelingen og Employee Net Promoter Score. Denne artikel vil forklare og uddybe hvordan disse tre skal fortolkes.

Ved spørgsmål vedr. data, beregninger el.lign. kan Julian Raymond Blok kontaktes direkte på mail jr@woba.io.

Total score

Total score giver dig et samlet overblik over trivselsniveauet i jeres organisation. Skalaerne varierer:

  • 5-punkts skala (0–4) – eksempelvis: 2,95 rundes til 3,0; 2,445 til 2,4.

  • 0–10-skala – viser et bredere billede.

  • eNPS (–100 til +100) – bruges, når det er særligt relevant at måle engagement. Typisk ikke mere end et spørgsmål

Farvekodning (5-punkts):

  • Rød: 0–2,5

  • Gul: 2,6–3,0

  • Grøn: 3,1–4,0

Formål: Nudge til handling – grøn indikerer ressourcer, rød peger på risikoområder.

Når medarbejdere besvare en undersøgelse med 5-punkts skala, kan de vælge mellem 5 forskellige smileys, som hver er tilknyttet en værdi fra 0-4. Således svarer 0 til den sureste smiley og 4 til den gladeste smiley

Ud fra disse smileys beregnes en gennemsnitlig Total score som herefter vises som én af tre smileys, baseret på følgende gennemsnitsværdier:

😫 Rød 0 til 2,5                                    😐 Gul  2,6 til 3,0                             😁 Grøn  3,1til 4,0

                                                                                                               

0-10 punkts skala

Ved besvarelse af undersøgelsen anvendes en skala fra 0 til 10, hvor 0 repræsenterer den mest negative vurdering og 10 den mest positive

Ud fra denne skala beregnes en gennemsnitlig Total score som herefter vises som én af tre smileys, baseret på følgende gennemsnitsværdier:

😫 Rød 0 til 3,9                                   😐 Gul  4,0 til 6.9                                     😁 Grøn  7.0 til 10

 
 Ovenstående inddeling er normative grænseværdier, der har til formål at nudge lederen, HR, AMO, samt andre relevante aktører til at handle på de aktuelle resultater.

Således er det f.eks. lettere at falde i henholdsvis den røde og grønne kategori end den gule kategori, da de to førstnævnte kategorier indikerer, når noget fungerer som en ressource eller risiko.

Den grønne kategori Styrker skal forstås som positive ressourcer, der fremmer medarbejdernes glæde og produktivitet i arbejdet.

Den gule kategori Hold øje indikerer, at der er forhold på arbejdspladsen, der bør holdes øje med.

Den røde kategori Prioriteter indikerer, at der højst sandsynligt er forhold på arbejdspladsen eller i arbejdet, som de ansatte er utilfredse med.

 

Tip: du kan se, hvordan du henter forskningsbaserede anbefalinger til din virksomheds risikoområder her: → Hent anbefalinger

Svarfordeling

Dette viser andelen af medarbejdere med positive, neutrale eller negative besvarelser.

  • Positive: de 2 glade smileys

  • Neutrale: midtersmiley

  • Negative: de 2 sure smileys

Svarfordelingen giver et billede af gruppens overordnede trivsel, uafhængigt af en numerisk score. Herunder er et eksempel på hvordan, svarfordelingen til en undersøgelse med 200 besvarelser kan fortolkes:

Screenshot 2024-09-24 at 10.10.51

 

 

 

Bemærk: svarprocenten og de tilgrundliggende tal for udregningerne i svarfordelingen er afrundet for at gøre Overblikket lettere aflæseligt. Derfor er det ikke altid, at procenterne tilsammen giver 100% eller antallet af medarbejdere i parenteserne tilsammen giver antallet af besvarelser i en given undersøgelse. 

Employee Net Promoter Score (eNPS)

Måler medarbejdernes loyalitet med ét spørgsmål:

"Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale din arbejdsplads til andre?"

 

Kategorisering:

  • Promoters (9–10)

  • Passiver (7–8)

  • Detractors (0–6)


Den totale eNPS for undersøgelsen bliver udregnet på en skala fra -100 til +100 og udregnes som procentdelen af promoters minus procentdelen af detractors ligesom nedenstående formel:

eNPS = Promoters (%) - Detractors (%)

Skalaen hjælper med benchmarking internt. Eksempler: +50–100 = fremragende; –40––100 = dårlig.
En score i intervallet 0 til 100 vises som en grøn glad smiley:
En score i intervallet -1 til -39 vises som en gul neutral smiley:
En score i intervallet -40 til -100 vises som en rød sur smiley:

 

Tip: du kan læse mere om hvordan man laver en eNPS-undersøgelse her.

Aggregated score

En hierarkisk “roll-up” af resultater på et overordnet niveau (fx hovedafdeling), der samler alle underliggende enheder i den valgte gruppe/visning. Funktionen kan slås til/fra som et toggle.
Scoren genberegnes ud fra alle individuelle svar inden for dine filtre og periode — ikke som et gennemsnit af afdelingsgennemsnit. Eksempelvis:

I første billede ser vi fire udvalgte parent afdelinger. Hver parent har en række underdelinger, som alle har hver deres score.


Hvis du gerne vil se, hvordan hver klynge af afdelinger har klaret sig som en helhed, kan du anvende aggregerede score. På denne måde vil hver parent-afdeling få deres underafdelingers score aggregeret op i én samlet score, så du får et overblik over de totale resultater hvert sted.

Proaktiv værdi i Woba

Ved at forstå og handle på resultaterne (fx gennem handlingsplaner eller dialog), skaber I en arbejdsplads, hvor stress, sygemeldinger og tab af talent kan forebygges effektivt. Ræk ud til Support@woba.io, hvis du har spørgsmål.