Survey Designer
Wobas Survey Designer er jeres værktøj til at skabe undersøgelser, der ikke blot måler – men muliggør handling. Med Survey Designeren kan I designe egne spørgerammer, tilføje validerede spørgsmål fra Wobas bibliotek og tilpasse undersøgelsen til jeres formål, målgrupper og organisering. Uanset om I skal lave en APV, trivselmåling, onboarding-evaluering eller en MUS, giver Survey Designeren jer fleksibilitet – uden at gå på kompromis med datakvalitet og anonymitet.
🎯 Hvad kan I med Survey Designeren?
-
Kom godt fra start med Wobas skabeloner og spørgsmål – brug vores forskningsbaserede spørgerammer og validerede spørgsmål som udgangspunkt, og tilpas dem efter behov
-
Tilføje og redigere spørgsmål – enten fra Wobas validerede bibliotek eller som egne formuleringer
-
Tilføje flere sprog – Woba understøtter 16 oversatte sprog
-
Styre anonymitetsgrænser og visning af resultater
-
Designe betingede eller obligatoriske spørgsmål
-
Teste, kopiere og eksportere undersøgelser
📚 Brug Wobas skabeloner og spørgsmålsbibliotek
For at gøre det let at komme i gang, tilbyder Woba en række skabeloner, der er bygget til forskellige formål – fx APV, trivsel, onboarding/offboarding, MUS og lederevaluering.
Du kan frit tilpasse og kombinere spørgsmål, så de matcher jeres behov.
Derudover giver Wobas spørgsmålsbibliotek adgang til forskningsbaserede spørgsmål, der er designet til at fremme trivsel og forebygge mistrivsel – klar til brug.
🔒 Låste spørgsmål – og hvorfor vi bruger dem
Nogle spørgsmål i Woba er "låste", hvilket betyder, at hverken formulering eller svarskala kan ændres. Det sikrer, at data kan benchmarkes mod andre virksomheder og sammenlignes over tid.
Du kan altid vælge at slå låste spørgsmål fra eller slette dem, hvis de ikke passer til jeres aktuelle fokus.
Læs mere i: Hvad betyder et låst spørgsmål?
❓ Klar til at dykke ned?
Her finder du guides til alle de vigtigste funktioner i Survey Designeren:
- Hvordan opretter jeg en spørgeramme?
- Hvilken spørgerammeskal jeg vælge?
- Hvordan opretter jeg et spørgsmål?
- Hvad betyder et låst spørgsmål?
- Hvordan kan jeg redigere i et spørgsmål?
- Hvordan tilføjer jeg flere sprog?
- Hvordan bruger jeg Wobas spørgsmålsbibliotek?
- Hvordan sletter jeg eller slår et spørgsmål fra?
- Hvordan gør jeg et spørgsmål obligatorisk?
- Hvordan gør jeg et spørgsmål betinget?
- Hvor kan jeg indstille anonymitetsgrænsen for en spørgeramme?
- Kan jeg eksportere min spørgeramme?
- Hvordan tager jeg en kopi af min spørgeramme?
- Hvordan tester jeg en undersøgelse?
- Hvilke indstillinger kan jeg lave på en spørgeramme?
- Hvordan opretter jeg en MUS undersøgelse?
- Hvordan opretter jeg onboarding og offboarding undersøgelser?
🤝 Brug for sparring?
Vi står klar til at hjælpe jer i mål med at designe meningsfulde undersøgelser, der gør en forskel for jeres medarbejdere – og for jeres bundlinje.
👉 Kontakt jeres Customer Success Manager eller skriv til support@woba.io
FAQ
Hvordan opretter jeg en spørgeramme?
Du kan oprette en ny spørgeramme ved at gå til Undersøgelser -> Designer i menuen ude til venstre. Her trykker du 'Opret din egen skabelon'. Vi anbefaler her at benytte en Woba skabelon, da en lang række spørgsmål allerede vil være oprettet. Woba har skabeloner til APV, trivsel, onboarding / offboarding, MUS, lederevaluering.
Hvilken spørgeramme skal jeg vælge?
Valget af spørgeramme afhænger af, hvilke udfordringer og muligheder I ønsker at arbejde med. Ønsker I fx at reducere personaleomsætning, forebygge stress eller forbedre det fysiske arbejdsmiljø? Så er det vigtigt, at jeres spørgeramme understøtter netop dét.
Hos Woba tilbyder vi flere rollebaserede spørgerammer, som hver især er designet til at give jer præcis og handlingsorienteret indsigt.
🔍 Overblik over Wobas typiske spørgerammer
1. Trivsel og Engagement
Velegnet hvis I vil styrke motivation, arbejdsglæde og tilknytning til arbejdspladsen. Højt engagement hænger tæt sammen med lavere sygefravær og højere fastholdelse.
God til:
-
Forebyggelse af stress
-
Styrkelse af medarbejdertilfredshed
-
Fastholdelse af talent
2. APV
Vil I arbejde struktureret og effektivt med jeres arbejdspladsvurdering (APV)? Med Wobas APV-skabeloner kan I nemt indsamle feedback, identificere risici og sætte gang i forebyggende handlinger – alt sammen i én samlet løsning.
God til:
-
Gennemførelse og opfølgning på APV
-
Overblik over fysisk og psykisk arbejdsmiljø
-
Understøttelse af arbejdsmiljølovgivning og compliance
3. Lederskab og Kommunikation
Gode relationer og tydelig kommunikation er centrale for trivsel. Denne ramme hjælper med at afdække, hvordan medarbejderne oplever deres nærmeste leder og kommunikationskanaler.
God til:
-
Udvikling af ledelseskompetencer
-
Styrkelse af feedbackkultur
-
Forebyggelse af misforståelser og konflikter
4. Stress og Arbejdspres
Denne spørgeramme går i dybden med, hvordan arbejdsbyrde, forventninger og pauser påvirker medarbejdernes trivsel.
God til:
-
Tidlig indsats mod arbejdsrelateret stress
-
Forebyggelse af sygemeldinger
-
Indsigt i organisatoriske arbejdsvilkår
🔄Kombination af spørgerammer
Ofte giver det mening at blande elementer fra flere spørgerammer for at få et mere nuanceret og holistisk billede. Wobas team står klar til at rådgive jer om den bedste sammensætning – med udgangspunkt i jeres mål og kultur.
👥 Inddrag de rigtige interessenter
For at sikre at spørgerammen er relevant og skaber ejerskab, anbefaler vi at inddrage både HR, arbejdsmiljørepræsentanter og ledere i valget. Det styrker både datakvaliteten og den efterfølgende implementering.
📊 Vælg en ramme, der fører til handling
Det vigtigste ved en spørgeramme er ikke blot spørgsmålene – men hvad I kan bruge svarene til. Wobas spørgerammer er designet til at give jer handlingsrettet data, der er nem at analysere og omsætte til konkrete tiltag.
🤝Har I brug for sparring?
Vi hjælper jer gerne med at finde den helt rette spørgeramme – og bygge en indsats, der skaber sunde, bæredygtige arbejdspladser.
👉 Kontakt jeres Customer Success Manager eller skriv til support@woba.io
Hvordan opretter jeg et spørgsmål?
Du kan tilføje nye spørgsmål til enhver undersøgelsesskabelon, uanset om det er en eksisterende Woba-skabelon, eller hvis du opretter din egen skabelon fra bunden.
Du kan oprette et spørgsmål helt fra bunden. Det gør du sådan:
1. Naviger til Survey Designeren og åben undersøgelsen du ønsker at tilføje et spørgsmål til.
2. Tryk på Opret nyt spørgsmål.
3. Vælg en skala spørgsmålet bedømmes ud fra.
4. Vælg et tema og undertema spørgsmålet hører under.
5. Tilknyt en titel til spørgsmålet.
6. Skriv det spørgsmål der skal besvares.
7. Indtast evt. en hjælpetekst der uddyber eller forklarer spørgsmålet.
8. Vælg Opret.
Man har også mulighed for at tilføje et spørgsmål til et tema. Det går du sådan:
1. Naviger til Survey Designeren og åben undersøgelsen du ønsker at tilføje et spørgsmål til.
2. Tryk på Tilføj spørgsmål til tema.
3. Vælg en skala spørgsmålet bedømmes ud fra.
4. Vælg et undertema spørgsmålet hører under.
5. Tilknyt en titel til spørgsmålet.
6. Skriv det spørgsmål der skal besvares.
7. Indtast evt. en hjælpetekst der uddyber eller forklarer spørgsmålet.
8. Vælg Opret.
Hvad betyder et låst spørgsmål?
Et låst spørgsmål er et spørgsmål i en undersøgelse, hvor hverken formuleringen eller svarskalaen kan redigeres. Det betyder, at spørgsmålet er prædefineret af Woba og ikke kan tilpasses lokalt – med mindre det deaktiveres eller slettes (mere om det længere nede).
🎯 Hvorfor bruger vi låste spørgsmål?
Låste spørgsmål er designet med ét formål: at give jer valide data, I kan handle på. Her er fordelene:
📊 Eksternt benchmark
Spørgsmålet er standardiseret, hvilket betyder, at I kan sammenligne jeres resultater med andre virksomheder i samme branche – en stor hjælp, når I skal vurdere, om I ligger over eller under branchens gennemsnit.
👩⚕️ Fagligt funderet
Formuleringen er udviklet af eksperter inden for arbejdsmiljø, trivsel og ledelse, så I er sikre på, at spørgsmålene er både relevante og valide.
🔁 Konsistens over tid
Låste spørgsmål forbliver ens fra undersøgelse til undersøgelse, så I får mulighed for at følge udviklingen over tid. Det skaber ro i processen og minimerer vedligehold for jer.
🛠️ Kan man fjerne et låst spørgsmål?
Ja. I har fuld kontrol over, hvilke låste spørgsmål I ønsker at medtage i jeres undersøgelse:
-
Et låst spørgsmål kan deaktiveres, hvis det ikke er relevant for jer lige nu.
-
Det kan også slettet helt fra en specifik undersøgelse – fx hvis det ikke passer ind i jeres nuværende fokus.
Hvordan kan jeg redigere i et spørgsmål?
Hvis du har oprettet dit eget spørgsmål og ikke har valgt et låst Woba spørgsmål, har du fri mulighed for at kunne redigere spørgsmålet. Dette kan kun gøres hvis spørgerammen ikke er aktiv eller afsluttet.
1. Naviger til Survey Designeren og vælg spørgerammen.
2. Vælg ud for spørgsmålet du ønsker at redigere.
3. Rediger informationen tilknyttet spørgsmålet.
4. Tryk på Gem.
🎥 Videoguide ⬇️
Hvordan tilføjer jeg flere sprog?
Woba tilbyder 15 sprog udover dansk og disse er oversat på forhånd, når man vælger en Woba skabelon. Man kan tilføje sprogene ved oprettelse af spørgerammen og efter spørgerammen er oprettet.
Sådan tilføjer du flere sprog ved oprettelse af spørgeramme:
Sådan tilføjer du flere sprog på en eksiterende spørgeramme:
Hvordan bruger jeg Wobas spørgsmålsbibliotek?
Wobas spørgsmålsbibliotek hjælper dig med at sammensætte stærke og meningsfulde undersøgelser – uden at starte fra bunden.
Her finder du forsknings validerede spørgsmål, der er designet til at skabe indsigt i trivsel, stress og medarbejderoplevelser – så du kan handle proaktivt.
🖥️ Skærmbillede: Sådan finder du spørgsmålsbiblioteket ⬇️
🧾 Trin-for-trin: Sådan gør du
-
Naviger til søgefeltet i venstre hjørne af Survey Design.
-
Benyt filtre i søgefunktionen ved at søge efter tema (fx ledelse eller arbejdspres) og spørgsmålstype.
-
Tilføj spørgsmål med ét klik - det valgte spørgsmål vil automatisk blive tilføjet til den rigtige kategori.
💡 Tips til brug
• Brug validerede spørgsmål for at kunne benchmarke og sikre datakvalitet.
• Du kan altid redigere rækkefølge og spørgetype efter behov
❓ Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg redigere et standardspørgsmål?
→ Nej, men du kan oprette en brugerdefineret version.
Er spørgsmålene oversat?
→ Ja, alle spørgsmål er oversat til 16 forskellige sprog.
🔗 Relaterede artikler
• Hvordan gør jeg et spørgsmål obligatorisk?
• Hvordan gør jeg et spørgsmål betinget?
• Hvordan tester jeg en undersøgelse?
✔ Tjekliste før du går videre
✅ Har du valgt spørgsmål, der matcher jeres formål?
✅ Har du tilføjet egne spørgsmål, hvis der mangler noget?
✅ Har du sikret, at spørgsmålene er relevante og forståelige for modtagerne?
Hvordan sletter jeg eller slår et spørgsmål fra?
🧾 Trin-for-trin: Sådan gør du
-
Gå til Survey Design og åbn din spørgeramme
-
Find det spørgsmål, du vil fjerne
-
Klik på de tre prikker “…” ud for spørgsmålet
-
Vælg “Deaktivér”, hvis du vil skjule det (du kan altid aktivere det igen)
-
Vælg “Slet”, hvis du vil fjerne det helt
(kun muligt, hvis undersøgelsen ikke er udsendt)
🎥 Videoguide ⬇️
💡 Brug “Deaktivér”, hvis du er i tvivl, eller gerne vil bruge den i en senere undersøgelse.
Hvordan gør jeg et spørgsmål obligatorisk?
Når du er i gang med at designe en undersøgelse, kan du tilføje obligatoriske spørgsmål, som ikke kan springes over når en medarbejder besvarer undersøgelsen.
Lav obligatorisk spørgsmål
1. Naviger til skabelonen du ønsker at redigere.
2. Opret eller find det spørgsmål som skal være obligatorisk.
3. Vælg ud for spørgsmålet.
4. Tryk på Indstillinger.
5. Slå Obligatorisk spørgsmål til.
6. Tryk på Gem.
🎥 Videoguide ⬇️
Hvordan gør jeg et spørgsmål betinget?
Når du er i gang med at designe en undersøgelse, kan du tilføje betingede spørgsmål, som kun bliver aktiveret ved en eller flere bestemte svarmuligheder på et spørgsmål.
1. Naviger til skabelonen du ønsker at redigere.
2. Opret et spørgsmål som skal aktivere det betingede spørgsmål.
3. Opret et eller flere spørgsmål der skal være betingede.
4. Vælg
ud for spørgsmålet der skal gøres betinget (dette spørgsmål skal komme efter hovedspørgsmålet).
5. Tryk på
Indstillinger.
6. Slå
Betinget spørgsmål til.
7. Vælg hovedspørgsmålet som aktiverer det betingede spørgsmål.
8. Vælg til sidst hvilke svarmuligheder fra hovedspørgsmålet der skal aktivere det betingede spørgsmål.
9. Tryk på Gem.
Bemærk: et spørgsmål kan kun gøres betinget, hvis det kommer efter hovedspørgsmålet. Du kan oprette flere betingede spørgsmål til samme spørgsmål.
MANGLER VIDEO INDTIL BUG ER FIXED OMKRING BETINGET SPØRGSMÅL
Hvor kan jeg indstille anonymitetsgrænsen for en spørgeramme?
Anonymitetsgrænsen sikrer, at ingen enkeltpersoner kan identificeres i jeres besvarelser. Den er afgørende for at skabe tryghed og ærlighed i undersøgelsen.
🧾 Trin-for-trin: Sådan gør du
-
Gå til Survey Design og klik på “indstillinger” i øverste menulinje
-
Naviger til feltet “Anonymitetsgrænse”
-
Vælg det antal minimumsbesvarelser, der skal til, før data vises
(minimum er 3) -
Tryk “Gem”
🎥 Videoguide ⬇️
💡 Undersøgelser med for lav anonymitetsgrænse kan give anledning til usikkerhed hos medarbejdere – hold den så høj som muligt.
Kan jeg eksportere min spørgeramme?
I Woba kan du eksportere en spørgeramme til en CSV-fil, som du derefter kan opsætte i et regneark el.lign.
Eksporter spørgeramme
1. Naviger til Designer.
2. Vælg skabelonen du ønsker at eksportere.
3. Vælg
.
4. Spørgerammen hentes nu ned på din computer i en CSV-fil.
Tip: hvis du er i tvivl om hvordan CSV-filen importeres til et regneark kan du læse mere herunder:
Importer CSV-fil til Microsoft Excel
1. Følg guiden på Microsoft's hjemmeside: Importér eller eksportér tekstfiler (.txt- eller .csv)
Importer CSV-fil til Google Sheets
1. Følg guiden på Google's hjemmeside: Importér datasæt og regneark
Importer CSV-fil til Numbers på Mac
1. Følg guiden på Apple's hjemmeside: Importer et Excel- eller tekstarkiv i Numbers på Mac
Hvordan tager jeg en kopi af min spørgeramme?
Du kan kopiere skabelonen til en undersøgelse, hvis du ønsker at genbruge den eller tilrette den, uden at ændre i den gamle.
Du kan kopiere en undersøgelse ved at gå til Survey Designeren: Undersøgelser > Designer
Kopiér undersøgelse
1. Naviger til Survey Designeren.
2. Vælg Kopiér ud for undersøgelsen du vil duplikere.
3. Der vil nu blive oprettet en identisk kopi af skabelonen.
Hvordan tester jeg en undersøgelse?
Inden man sender en undersøgelse ud til alle sine medarbejdere kan man lave en sidste kontrol ved udelukkende at sende en undersøgelse ud til de medarbejdere der skal være med teste undersøgelsen (eller kun til sig selv).
Afsend prøveundersøgelse
-
Navigér til Designeren
-
Klik på
Kopiér ud for undersøgelsen du ønsker at teste
- Tryk schedulér på den kopieret undersøgelse
-
Du vil blive sendt videre til undersøgelseskalenderen.
-
Vælg en start- og slutdato
-
Det er en god ide at sætte startdatoen til dags dato
-
Vælg modtagere
-
Tryk på Schedulér undersøgelse
-
Login på app.woba.dk med den inviterede email
-
Tag undersøgelsen
🎥 Videoguide ⬇️
Hvilke indstillinger kan jeg lave på en spørgeramme?
Når du har designet en spørgerammeskabelon, kan du ændre indstillingerne for skabelonen, så længe undersøgelsen ikke er aktiv eller afsluttet. Hvis en skabelon allerede har været i brug til en aktiv undersøgelse, vil den være låst for yderligere ændringer.
Du kan her indstille følgende:
- Anonymitetsgrænse - Hvor mange besvarelser der som minimum skal være for at man kan se resultatet i en afdeling.
- Slet svar - Dette giver deltagerne mulighed for at slette hele deres besvarelse og starte forfra
- Vis resultater - Her vil deltageren ved endt undersøgelse kunne se sine resultater sammenlignet med virksomheden og få tilknyttet anbefalinger til temaer man har scoret lavt på.
- Aktivér chat - Dette giver admins mulighed for at kunne chatte med deltagere, der har skrevet en kommentar. Deltageren vil fortsat være anonym, men deltageren vil kunne se, hvilken admin de chatter med
Du redigere kan redigere skabelonindstillingerne ved at gå til: Undersøgelser > Designer > *vælg spørgeramme*
1. Naviger til Survey Designeren og vælg spørgerammen
2. Tryk på Indstillinger i menuen i toppen.
3. Her kan du ændre diverse indstillinger for skabelonen.
Hvordan opretter jeg en MUS undersøgelse?
Du kan oprette en MUS-undersøgelse i Woba på samme måde som alle andre undersøgelser. Dette gøres i Survey Designeren ved at bruge Wobas prædefinerede MUS-skabelon eller ved at oprette en skabelon fra bunden.
Bemærk: hvis du opretter din egen skabelon, skal du huske at sætte anonymitetsgrænsen til 0, for at kunne se resultater på medarbejderniveau.
1. Opret skabelonen du ønsker at bruge eller benyt Wobas prædefinerede MUS-skabelon.
2. Planlæg undersøgelsen ved at gå til Kalenderen
3. Vælg de individuelle medarbejdere der skal modtage undersøgelsen. Dette kan du gøre ved at udvide afdelingerne under Vælg modtagere og medarbejdere drop-down feltet.
4. Når en medarbejder har indsendt sin besvarelse, kan du se resultaterne samlet i overblikket og risk-mappet. Du har mulighed for at filtrere på en enkelt medarbejder, så du kan se individuelle resultater og rapport.